Søgeadfærden går mod flere søgeord
Onestat i Holland indsamler søgedata på tværs af ca. 75000 websites i 100 lande. De seneste år har de taget den globale temperatur på søgeadfærden og udgivet en tværgående statistik over hvor mange søgefraser brugerne anvender i søgemaskinerne.
1-ordssøgninger er en døende race
Senest måling er opgjort i juli 2006. Herunder ses hvor mange ord, brugere i hele verden anvender:
- 1 ord 11,4%
- 2 ord 28,9%
- 3 ord 27,9%
- 4 ord 17,1%
- 5 ord 8,3%
- 6 ord 3,7%
- 7 ord 1,6%
Man skal vide hvad man skal
For 3 år siden udgjorde 1-ordssøgninger 25 %. Over tid er det tydeligt, at brugerne er mere afklarede mht. hvad de søger efter på Nettet. Det har jeg også set udtrykt i nogle fokusgrupper, hvor folk siger “at man skal vide hvad man skal på Nettet”.