Branding: Varemærket skifter “ejer”

Betingelserne for branding er definitivt ændret 
Det har slået mig: Hvad der tog Coca Cola 100 år at opbygge, bruger andre 5 år på eller mindre nuomdage. Jeg mener, at betingelserne for at opbygge og være et varemærke med høj kendskabsgrad er definitivt ændret. Det er definitivt, fordi det idag er forbrugeren der bestemmer, hvad de vil lade sig påvirkes af af budskaber. Det var det ikke for 100 år siden og mange årtider frem – da var der plads til at den der råbte højst også var den der blev hørt. Det er slut nu. Idag skal man være inviteret til festen…

Som mange marketing-ideologer og -guruer har været inde på de sidste 10 års tid, så er branding baseret på massepåvirkning ved at brænde ud. Forbrugeren lader ikke irrelevans være en del af deres liv. Av for den, kære brandingfolk… Idag har Coca Cola da også knopskudt med næsten 400 “minibrands”. Individualiseringen raser, så skal Cola følge med, så er det vejen – mener man åbentbart i Coca Colas hovedsæde. 

Jeg tror nu det bliver svært, at holde skansen. Det seneste årti har vendt det hele på hovedet. De store brands er idag – ikke som Coca Cola – et luksusprodukt opbygget på luksus og kendskab, men mere på at dække behov og levere nytteværdi.

Selvom jeg godt kan li’ en Coke, så vil jeg i denne sammenhæng godt være kætterisk og stille det sådan op: 

  • Datidens nydelsesmiddel: Cola
  • Nutidens nydelsesmiddel: YouTube 

Fra consumer til prosumer
YouTube er selvfølgelig ikke det eneste eksempel på de nye megastjerner, tænk bare på Google, Yahoo o.lign. Men det rammer lige ned i kernen af ydelser, hvor kunden også skaber produktet og hermed gør sig selv til prosumer.

For god ordens skyld, skal det nævnes at Cola mig bekendt stadig har størst omsætning. Ovenstående er opgjort med udgangspunkt i “kendskab” og er bl.a. inspireret af resulterne hos Brandchannel.com

Dette indlæg blev udgivet i Afsætning & branding, Markedsføring. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>