Dansk ehandel taber fart

Der har gennem længere tid været indikatorer på det der nu også kan dokumenteres; at ehandel er ved at nå et mætningspunkt. Det konkluderer Jyllands-Posten idag.

Jylland-Posten bruger bl.a. antallet af transaktioner ved netbetaling som indikator. Dette opgøres løbende af PBS. Det er en glimrende indikator, hvor den seneste opgørelse fra PBS viser at antallet af transaktioner kun er vokset med knap 9 pct. fra første til tredje kvartal i år. Det er den laveste vækst i perioden, siden PBS begyndte at registrere betalinger via internettet.

JP henter yderligere skyts fra Lars Schmidt Larsen, der er direktør i e-handelsfonden, som til avisen siger: “Det er en stor udfordring for netbutikkerne, at væksten er baseret på, at dem, der i forvejen e-handler, nu gør det hyppigere. Det viser, at branchen har et fælles ansvar for at øge tilliden til nethandel, så flere benytter den nye salgskanal.”

Emnet er særdeles relevant, men artiklen taber også fart for man kommer aldrig tæt på udfordringen. Jeg anser ikke længere “manglende tillid”, som en barriere. Det har vi hørt på i snart 10 år, bl.a. gennem PBS’ “kampagner” for sikkerhed for at beskytte et monopol.

Børnesygdommene er stort set udryddet. Tillid er ikke hovedproblemet. Heller ikke sikkerhed.

Dansk ehandel består af discountede landhandler
Udfordringen er, at store dele af de ehandels-baserede butikker i grove træk har konverteret den traditionelle  landhandel til en digitaliseret og discountet landhandel. Pris har altid været en parameter for en kunde, men alle ved at det kun er en af flere parametre.

Utrolig mange ehandels-butikker glemmer kunden og glemmer ehandlens basale kundeservice, såsom

  • basal brugervenlighed i butikken
  • overblik 
  • helhed; passer den dims til den dut
  • minus bøvl
  • hjælp kunden gennem processerne

Efter dotcom-bølgen omkring 1999-2000 stod det klart, at den stærkeste handlingsparameter på websitet var og er brugervenlighed. Det er det stadigvæk – og derpå kan man knytte “relevans”. For man kan fint have en brugervenligt webløsning, der alligevel er irrelevant i brugernes øjne og derfor forkastes. 

Det skal være let, relevant og intelligent
Idag har vi i særdeleshed det transparante marked. Kunderne kan orientere sig i butikkerne på Google på 15 minutter. Og det er jo netop det de gør. Så kan det godt være at butik A og B har lidt lavere pris end C, men C har alle service-parametrene på plads, bl.a. hjælper websitet på en for brugeren relevant måde, telefonen bliver taget når man ringer til dem osv. Ja, så gør det jo nok ikke noget at man sparer en femmer. 

Jeg har løbende haft “fornøjelsen” af at se selv store virksomheder begå sådanne kunde-strategiske brølere, hvilket jeg løbende har belyst gennem disse skriverier og afhjulpet gennem mit arbejdet.

De kommende år vil vi se langt mere intelligente og integrerede løsninger. Men der er et stykke vej. Checker man NRGI’s satsning (nej, det er ikke en løsning), www.vupti.com indenfor elapparater er det tydeligt at den bygger på traditionel salgs-tankegang og gammeldaws AIDA markedsføring. Det vil bl.a. sige

  • være påtrængende
  • råbe højst
  • sige flest gange – “billigst”.

Klonen fra Elbodan, www.happii.dk er ikke kommet væsentligt længere. VVS butikkerne med www.billigvvs.dk i front er også ehandel på et relativt lavt niveau. 

Kunderne er der, hjemmesiderne er for ringe
Udtryk på rigtig netvis, så har lang de fleste butikker det antal besøgende man har brug for at vokse de næste år. Hæver man hjemmesidernes salgs-evne ved at hjælpe brugerne med bedre hjemmesider hæver man omsætningen og får mere tilfredse kunder, der kommer igen. Kunderne husker gode netoplevelser – for der er ofte langt mellem dem.

Det er fra dette relativt lave niveau for ehandel, at danske netbutikker skal vokse og komme på banen igen. Vinderne bliver dem, der kobler kundens behov til netbutikkernes udbud på den bedste og letteste måde.

Dette indlæg blev udgivet i Brugervenlighed, Ehandel / Ecommerce, Trends. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>