Vandrehistorie om Jackson-mindebilletter kører i danske medier

 “En halv milliard vil mindes Michael Jackson” iflg. førende danske medier og Ritzaus Bureau. Det passer bare ikke – tallet er maks. 5 mio. Hermed er en ny vandrehistorie om Michael Jackson født – iøvrigt med hjælp fra medierne selv.

ritzau_medier_vandrehistori Netop i disse timer, kan man læse historien om at “En halv milliard vil mindes Michael Jackson”, som har Ritzau’s nyhedbureau som kilde. Det er selvfølgelig en god historie – lidt for god, for sagen er, at tallet realistisk set ikke er over 5 mio. besøgende og snarere tæt på 2,5 mio. besøg.

Det skrev jeg om igår her på bloggen med posten Ritzau og TV2 i selvsving på webstatistik og om hvordan små 10 % af jorden befolkning vil mindes Michael Jackson iflg. oplysninger i de danske medier.

Google afslører vandrehistorie
Historien om at en halv milliard vil mindes Michael Jackson lever allerede nu som vandrehistorie overalt i danske nyhedsmedier. En simpel søgning på Google viser hvordan danske medier ukritisk formidler  historien fra Ritzau – uden at forholde sig til om “det nu også kan passe”: At små 10 % af jorden befolkning vil mindes Michael Jackson.

Blandt de mange medier, der refererer vandrehistorien er bl.a.

  • Politiken
  • TV2
  • Kristeligt Dagblad
  • KPN (en del af Jyllands-Posten)
  • jp.dk
  • BT
  • MetroExpress
  • Information
  • Børsen
  • TDC Nyheder
  • MSN
  • Se & Hør
  • Ekstra Bladet
  • Og mange mange flere

H. C. Andersen kunne ikke have gjort det bedre
Dette er både en historie om hvordan en fjer bliver til 10 høns af H.C. Andersen’ske dimensioner, men også historien om hvad manglende kendskab til begreber kan føre til i flere led. Samt nok endnu værre – historien om hvordan “nyheder” ukritisk formidles mellem danske medier.

Bliver nok tiet ihjel
Af samme årsag, vil denne historie formentlig blive tiet ihjel af medierne selv. Men så er det jo godt at Nettet kan fortælle historien.

  • Se hvad CNN skrev
    De faktuelle data kommer fra Jackson-familiens talsmand Ken Sunshine. Hvad han rent faktisk sagde, kan læses på CNN her.
  • Se hvordan vandrehistorien blev til

Summasumarum – de endelige fakta
Allerede her til morgen står det klart, at min vurdering af antal besøgende på ikke over 5 mio. og snarere tæt på 2,5 mio. besøg næppe er helt ved siden af.

Svaret ligger i – iøvrigt iflg. selvsammen nyhedskanaler – at man totalt set har registreret 1,6 mio. Michael Jackson-fans som gerne ville have en mindebillet.

;-) Henrik Hansen

Dette indlæg blev udgivet i Analyser, Offline. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Vandrehistorie om Jackson-mindebilletter kører i danske medier

  1. Pingback: Verdensrekord: Dizzy Mizz Lizzy udsolgt koncert på 15 sek. | Internet KnowHow

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>