www.abilitor.dk

De fleste referencer


ebst.dk kan deres webstatistik-snak

Korrekt formidlet webstatistik: Netop nu er der mega interesse for søge byggetilskud på www.boligforbedringer.dk. Mellem 10.000 og 12.000 brugere i timen, siger man fra Erhvervs- og Byggestyrelsen til dr.dk/nyheder.

I efter året var jeg lidt efter www.jyskebank.tv her på bloggen, fordi de sagde “stor online tv-bank succes” i medierne, men forvirrede åbentbart sig selv og andre med tallene fra deres webstatistik.

Jyskebank.tv - fra 500.000 til 133.470 besøg
I medierne gik historien over stok og sten om de 500.000 “besøgende” i den første uge på hjemmesiden for Jyske Bank TV. Fra den ene dag til den anden var tallet imidlertidig skrumpet til ca. 1/4 - 133.470 besøg. Men inden det kom frem, havde mange store danske medier og deres journalister slugt historien rådt og den blev endda også trykt i finansforbundets magasin i første udgave i 2009:

Her vil kommunikationsdirektør, Frank Pedersen dog ikke ud med om tallet er steget eller faldet siden, men historien om at “500.000 seere klikkede ind den første uge” bevares intakt, selvom man længe har vidst i Jyske Bank at tallet ikke holdt. Ingen satte spørgsmåltegn ved om tallet virkelig kunne passe - om det var realistisk. Og dog - læs dén historie om jyskebank.dk her.

Skoleeksempel i formidling af webstatistik fra ebst.dk
Netop nu fortæller Erhvevs- og Byggestyrelsen (www.ebst.dk) til dr.dk/nyheder:

- Vi har mellem 10.000 og 12.000 unikke brugere i timen, og de har til sammen allerede nu set på cirka 130.000 sider på vores hjemmeside.

Udtalelsen kommer fra Henning Steensig, der er vicedirektør i Erhvervs- og Byggestyrelsen. Henning Steensig er tydeligvis godt skolet af webgruppen hos ebst.dk. Ikke noget med hits, klik eller bare “besøg” - næ, han får endda fortalt os, at det er unikke brugere i timen. Altså antal unikke besøg. Og journalisten formidler det helt korrekt. Sådan skal dét gøres.

ebst.dk vinder over jyskebank.dk i formidling af webstatistik
Hvor kommunikationsdirektør hos Jyske Bank - og Finansforbundet i andet led - ikke formidler et ikke helt retvisende billede af “sandheden”, så klares det således helt efter bogen fra en vicedirektør i en offentlig instans.

 

Til eftertanke
Det er da pudsigt - og det må det også være hos Jyske Bank - hvordan 500.000 besøg blev til 133.470 besøg (nov. 2008) for siden at ende som 500.000 seere i en artikel i Magasinet Finans så sent som jan. 2009. Her havde man da ellers muligheden for at rette op på skaden!

Jeg skal ikke dømme om Jyske Bank er bedre til bankforretninger end formidling af webstatistik, men jeg vil umiddelbart tro, at det ser sort ud - hvis ikke de er det ;-)

5 kommentarer til “ebst.dk kan deres webstatistik-snak”

  1. Bo Tranberg siger:

    Ebst har mellem 10-12k besøgende i timen? men kun 130k sidevisninger? Så må deres indhold da godt nok være ringe - eller lige lovligt mange popups-besøgende ;-)

  2. Henrik Hansen (hh) siger:

    Hej Bo, - det kan du have ret i, at forholdet mellem antal besøgende og sidevisninger virker pudsigt. Du kan jo spørge dem/ham ;-) Henrik

  3. Søren Olsen siger:

    Det afhænger jo af på hvilket tidspunkt efter lanceringen at Henning Steensig er blevet spurgt… hvilket også fremgår af citatet .. “og de har tilsammen allerede nu…”.

    /Søren

  4. Mads Gorm Larsen siger:

    Jyske bank TV - de fatter ikke en bjælde….

    dSeneste på Nettet udnævnte Jyske bank TV til årets nye medie, men for en gangs skyld er jeg ikke enig med Søren fra dSeneste. Deres sidste film Hvem er skyld i det fastlåste boligmarked? begår fatale fejl. Jeg klikker på filmen, fordi jeg find…

  5. Mads Gorm Larsen siger:

    Jyske bank TV - de fatter ikke en bjælde del III…

    Et medie anbefaler et andet…
    Jyske bank kører for tiden tv-reklamer på TV2, og de reklamerer for deres webtv jyskebank.tv. Det vil sige det er reklamer for reklamer!
    Hvad er baggrunden for den beslutning?
    Jon Lund analyserer tal fra FDIM, og fremh….

Efterlad en kommentar