www.abilitor.dk

De fleste referencer


Arkiv for kategorien 'Ebusiness'

Håndbog: E-business til små og mellemstore virksomheder

søndag, 27. januar 2008

Bog om E-business fra Dansk Standard skal læses med et gran salt

Jeg har fået fat i et eksemplar af en håndbog om Ebusiness fra Dansk Standard. Min nysgerrig var selvfølgelig hvordan man standardiserer Ebusiness, så det bliver overskueligt, håndgribeligt og forståeligt for målgruppen små og mellemstore virksomheder, som jeg også selv hjælper til effektive online løsninger. 

Bogen - selvskabt potentiel barriere
Efter at have læst Håndbogen E-business til små og mellemstore virksomheder er det min opfattelse at det måske ikke direkte er en overflødig udgivelse, men nu heller ikke særlig nødvendig. Bogen skal hjælpe med til at nedbryde barrierer for danske SMV’ere. Faren er, at bogen er selvskabt potentiel barriere fordi den ikke i sin helhed kan anvendes som “håndbog”. “E-business til små og mellemstore virksomheder” er bedst i de indledende afsnit, der handler om

  • Hvad er e-business?
  • Hvordan kommer virksomheden i gang med e-business?
  • Model for implementering af e-business
    Fase 1 – Idégenerering og målsætning
    Fase 2 – Analyse og planlægning 
    Fase 3 – Udvikling og implementering 
    Fase 4 – Test/drift af systemet 
    Fase 5 – Evaluering
  • Forretningsmæssig brug af IT

Det går der en 50 sider med. Allerbedst er nok projektstyringsdelen, hvor det lykkes bogen at blive konkret og med klare anbefalinger.

De sidste 75 sider omhandler

  • Webstrategi og kommunikation
  • E-markedsføring
  • E-handel
  • ERP (økonomistyring)
  • Cost-benefit-analyse

Tynd læsning
Kapitlet om Webstrategi er - trods navnet - uden større strategisk indhold og er i store træk et kapitel om basal brugervenlighed. Det er ikke internetstrategi - og ikke engang et internetkoncept - selvom det er det de fleste virksomheder, der går online har brug for.

I E-markedsføring er den konkrete information, som den var til rådighed på udgivelsestidspunktet i dec. 2006, med fejl. F.eks. var annonceringskoncepterne Overture og Espotting nedlagt på det tidspunkt. Virksomheden Aizee nævnes, men allerede i august 2006 offentliggøres det at Aizee er købt af Notabene.net

http://blog.notabene.net/2006/08/notabene-k%C3%B8ber-aizee-velkommen-tilbage-drenge/

Mht. domænenavnet er anbefalingen “Det er vigtig, at internetdomænenavnet er ledigt”. Hmmmm, tjaaa - det kan jo nok ikke købes, hvis ikke det er ledigt - eller også køber man det af nuværende ejer.

Søgemaskineoptimering fylder en sides penge. Selv helt nye på dette felt kender ord som Adwords, SEO, PPC osv. - for ellers er man dømt ude. Læser man Google’s retningslinier for webmastere, får man mere at vide om søgemaskineoptimering end noterne i denne bog.

Det er også her man nævner brugen af webstatistik som “sporings- og rapporteringsværktøjer. Jeg finder det beklageligt, at måling og opfølgning fylder så ekstremt lidt, idet det netop er en af de helt store fordele ved ehandel og ebusiness - at mange forhold afdækkes i statistikkerne. Det er her, man henter den viden, som indgår i feedbackprocessen, som nævnes i bogens første halvdel.

I bedste fald “introducerede”
Der er ikke grund til at gå mere i dybden med flere eksempler. Det er dybt beklagelig og beskæmmende at en halvoffentlig virksomhed, som vi normalt tiltror stor troværdighed og kvalitetssikring sender en håndbog af så svingende kvalitet på markedet.

Jeg kan ikke anbefale andre denne bog. I bedste fald vil jeg kategorisere den som “introducerende med fejl”. Køber man den alligevel, bør den læses lidt som et stykke skønlitteratur, fordi indholdet visse steder bør tages med et gran salt.

Konference om e-innovation med Google og Ebay

lørdag, 15. december 2007

Aalborg Universitet var tirsdag 4. dec. 2007 vært for en konference om innovation og ebusiness, bl.a. med Google og Ebay fløjet ind direkte fra Sillicon Valley, USA. Som det jo ofte sker - er meget af det hørt før - men nogle interessante highlights slap da igennem. Krydset innovation og ebusiness er i sig selv vigtigt!

Allerførst må man da sige at det er et scoop af bagmændene overhovedet at hente Google og Ebay til Nordjylland - for selv i Københavnstrup ville en sådan konferencen være en trækker. Godt gået!

Sillicon Valley -> Aalborg
På ægte nordjysk manér skulle diverse erhvervs-netværk fedtes med, men det var vist primært Peter Lindgren fra CIP, Aalborg Universitet der havde trukket det største læs med at hente Google-kvinden og Content Network Specialist, Heidi Lautrup og Ebay-købmanden og Senior Product Manager, Brian Quijano ind fra Sillicon Valley.

Peter og jeg har krydset klinger fra tid til anden. Vi arbejder begge med ebusiness og innovation på pænt højt niveau, men fra hver sin side. Peter nærmer sig fra forsker-side - og jeg fra e-krigens siden. Det får vi megen god dialog ud af. Om ikke andet, at det danske uddannelses-system - og formentlig også udlandske - er bagefter mht. at forske og uddanne i fremtidens handelsplads, Nettet. Det er måske lidt hårdt for Peter, men sådan er sagerne altså fordelt pt. Nuvel “fremtid” er måske ikke rammende. Nogle industrier er jo rykket definitivt online - bl.a. rejser. Andre har  boostet helt vildt, såsom seudo sex, dating, spil og kasino. Og nu kommer den tunge traditionnelle handel ligeså stille.

Jeg vender retur med mere info, bl.a. om hvorfor eBay ser sig som distributionskanal, ikke markedsføringskanel.

Programmet var:

Programmet var

  • 09.15-09.30 Registrering og kaffe
  • 09.30-10.30 AdWords – hvordan kan du bruge AdWords til bedre global synlighed? Content Network Specialist, Heidi Lautrup, Google, Sillicon Valley
  • 10.30-11.30 eBay som distributionskanal – vælg den rigtige betalingsmodel Senior Product Manager, Brian Quijano, eBay Headquarters, Silicon Valley
    II - Konference
  • 12.30-12.45 Velkommen, v/projektleder Global Innovation, Jacob Høj Jørgensen, CIP, Aalborg Universitet
  • 12.45-13.30 Ledelse af radikale innovationsprocessor, professor Frank Gertsen, CIP, Aalborg Universitet
  • 13.30-14.15 Innovation i praksis - Sådan gør Google, Content Network Specialist, Heidi Lautrup, Google Headquarters, Mountain View
  • 14.30-15.15 Interkulturel ledelse - Hvordan håndterer du bedst de interkulturelle udfordringer? Direktør Susan Vonsild, Interlink
  • 15.15-16.00 Going global? De nyeste muligheder og trends med eCommerce
    Senior Product Manager Brian Quijano, eBay Headquarters, San Jose
  • 16.15-17.00 Implementering af det udvidede leverandørsamarbejde, Ph.D. Jacob Steendahl Nielsen, CIP, Aalborg Universitet
  • 17.00-17.15 Afrunding og opsamling på dagen v/projektleder Global Innovation, Jacob Høj Jørgensen, CIP, Aalborg Universitet