www.abilitor.dk

De fleste referencer


Arkiv for kategorien '1tot1 Marketing'

The long tail og SEM

lørdag, 20. januar 2007

The long tail - på dansk; den lange hale - kommer fra en artikel af Chris Anderson, der i 2004 gør op med den gamle økonomisk tommelfingerregel fra 1906, om at 80% af indtjeningen kommer fra 20% af produkterne (udledt af den italienske økonom Vilfredo Pareto).

Chris Andersen har udviklet reglen, fordi markedet præget af individalitet i efterspørgslen nu efterhånden også kan føres ud i livet, bl.a. pga. nye teknologiske landvindinder og modninger af Nettet.

Kundeadfærden ses meget tydeligt indenfor SEM (SEO og PPC). Væksten i mere detaljerede søgninger er stor. 2006-tal fra Onestat viser at i det globale marked anvendes 3 eller flere ord i 60 % af søgningerne - dog med store nationale forskelle.

Når jeg sidder og analyserer på søgeadfærd imponeres jeg af hvor præcist brugerne definerer deres egne behov gennem søgninger på både 3, 4 og 5 ord.

Læs mere på Wiki om The long tail

Reklamebureau: Blog erstatter nyhedsbrev

lørdag, 23. december 2006

Sidste nyhedsbrev fra reklamebureau
Her kort før Jul fik jeg det sidste nyhedsbrev fra ConceptI, som er et mindre reklamebureau her i det nordjyske. “Det sidste nyhedsbrev” - hmmmm, hvad i alverden mener den ordførende partner, Thomas Rosenstand dog med det. Jo, over tid har deres bloggen fået mere og mere trafik fra kunder, kollegaer og interessenter - faktisk så meget at Thomas Rosenstand & Co mente at det nu var tid for at slukke og lukke for nyhedsbrevet.

Jeg tror, at Thomas gør det rette. Og ikke mindst viser det, at netop dette lille reklamebureau magter det mange andre bureauer ikke magter - at tage sin egen medicin og følge deres kunder. Flot gået!