Så kom Martin Thorborgs E-pusher
Selvfølgelig skulle der fra Danmarks Online Iværksætter nr. 1, Martin Thorborg komme en pdf-bog - E-pusher - om hvordan man sælger på Nettet med succes. Jeg er ikke kommet længere end at jeg har bladret de 85 sider til 1500 kr. igennem et par gange og har læst de første par afsnit.
Martin holder fanen højt med en lidt fandenivoldsk tone, hvor en spade er en spade. Man misforstår ikke hvad han mener, når han siger man skal brænde forretningsplanen eller dø fordi butikken har en forkert navn.
Alt i alt går det rigtig godt med at mene noget om hvordan man skaber online-succes. Det virker indimellem som om Martin glemmer, at hvad der er godt for hans online butik ikke nødvendigvis er godt for alle butikker og at der kun findes én Martin Thorborg - underforstået, at butikker er forskellige. Der er afsnit, der virker lidt tynde. Dér hvor Epusher er stærkest, er når Martin deler ud af erfaringer med SPAMFighter-konceptet - underbygget med statistik.
Han vil have 1500 dask - det er en pebret pris for en lille ehandel og alt for højt ift. bogens samlede niveau.
Læs mere om E-pusher på http://www.thorborg.dk/e-pusher.htm
21. februar 2008 kl. 21:43
Prisen på e-pusher er netop noget jeg har taget op på min egen blog, hvor jeg kommer med en liste over andre bøger jeg mener man med fordel kan bruge 1.500 kr. på:
http://www.afdeling18.dk/blog/alternativer-til-thorborgs-e-pusher.aspx
24. februar 2008 kl. 10:29
Kan se af dine kommentarer, at vi vist er ret enige: E-pusher er overhypet
15. marts 2008 kl. 13:18
Der er jo to sider af den sag og det er en diskussion der kan blive ved i evigheder.
Den ene mener at der er viden nok til at du får de 1500 kroner tilbage igen.. og så den anden som stadig mener at en bog ikke bør koste så meget…
De argumenterer også med, at det ville koste meget mere at holde et foredrag for at få de samme ting… rigtig nok, men du holder et foredrag, men sælger (hvis god) tusindvis af bøger…
24. november 2008 kl. 20:23
Gammelt indlæg - men faldt først over det nu. Jeg synes, det bør tages med i betragtningerne, at E-Pusher indeholder en masse “selvfølgelig” viden for gutter som Søren, dig og mig. Men for en nystartet e-købmand er den pengene værd efter min mening. Jeg møder jævnligt mennesker, der kaster et 5 eller 6 cifret beløb i en webshop uden at have bare den helt basale viden på plads. Og der kan de 1.500 kr. være tjent hjem igen hurtigt - og flere gange.
Som altid: Det sete afhænger af øjnene, der ser
25. november 2008 kl. 09:15
Du har fuldstændig ret, Thomas….
Først baggrundshistorie
Jeg skrev kommentarerne til Epusher i 2006 fra en anden position end idag: Nemlig som onlinekøbmand/online manager internt i en stor rejsevirksomhed med meget høj online-andel (ca. 80% og ca. 200 mio via Nettet).
Når Epusher læses som de vise sten
Markedschefen kom styrtende, at nu havde han købt de vise sten og rundsendte Epusher i online-afdelingen. “Åh nej… nu igen”, var vi et par stykker nede i hjørner der mumlede. Vi udgjorde teamet omkring Search Marketing og generede de fleste kunder og havde gjort det længe med hjælpe fra det øvrigt webteam. Vi var ret godt med i de fleste hjørner, men generelt “forbi” anbefalingerne i Epusher. Det var markedschefen åbentbart ikke.
Men jeg læste Epusher, som chefen mente jeg skulle og skrev indlægget…
Ikke altid rocket sience, men huske brændstoffet
Når det så er sagt, er jeg fra min position idag som ehandels-rådgiver og Ebizze så ganske enig i, at mange webshops absolut lider af, at man ikke udfører selv basale, men nødvendige tiltag på webshoppen.
Det er jo ikke nok, at have købt raketten men så ikke læse manualen, lære at styre den og f.eks. fylde brændstof på
Andre bøger om webshops
Jeg vil lige benytte lejligheden til at nævne andre danske bøger om webshops, som er kommet til siden 2006 (måske er de allerede på Sørens liste)
Webshop Hvordan
Den ene er http://webshop-hvordan.dk/ af Brian Brandt. Han har sendt den til mig til anmeldelse, men jeg har ikke haft tid til at give Brians bog et par ord med på vejen (sorry Brian ;-/ )
Indhold i Webshop Hvordan kan findes her:
http://webshop-hvordan.dk/indhold-i-ebogen
E-værksætteren - Din guide til den professionelle webshop
Den anden har en Lea Skov Lindbæk skrevet. Jeg har endnu ikke set E-værksætteren i nogen boghandel eller læst afsnit eller indhold på Nettet. Interesserede kan se indhold i Eværksætteren her
http://www.evaerksaetteren.dk/images/indholdsfortegnelse.pdf
Martin Thorborg har udgivet en version 2 af Epusher, som jeg endnu ikke har kigget nærmere på. Indhold af Epusher 2 kan findes her http://www.e-pusher.dk/det-faar-du/