gad.dk har bygget om i et år pga. uovervindelige leverance-problemer

Nu har man på www.gad.dk fortalt brugerne at man bygger om – i snart et år. Hvorfor lukker man ikke bare gad.dk, hvis ikke man kan eller vil levere bøger online? Læs mere om den mystiske historie om et ehandels-website, der måske har Danmarks-historiens længste nedetid. 

Ville købe Buyology
Jeg ville netop købe “Buyology”, som er en ny bog af Martin Lindstrøm om neuromarketing og gik ind på gad.dk, der er GADs webshop for bøger . Jeg blev ærlig talt noget paf over at få beskeden:

GAD bygger om
www.gad.dk er i gang med en større omlægning af forretningen.
Da der i den forbindelse kan forventes forsinkelse i leverancerne, har vi valgt at lukke for websitet i en periode, indtil vi er færdige med omstruktureringen. Du kan indtil da købe bøger online via nedenstående link (www.bog-ide.dk)

gad_bygger_om.jpg

 

www.gad.dk har bygget om siden januar 2008
Jeg har ingen anelse over hvor længe denne pudsige form for online “kundeservice” har været tilbudt, men på Google fandt jeg et resultat helt tilbage fra 4. januar 2008 med samme besked:

4. jan 2008 – GAD
www.gad.dk er i gang med en større omlægning af forretningen. Da der i den forbindelse kan forventes forsinkelse i leverancerne, har vi valgt at lukke for
www.gad.dk/bog.asp?id=296531 – 38k – CachedLignende sider

Og på en anden Google-service fandt jeg lidt om trenden for antal besøgende, som viser at trafikken er styrdykket siden januar 2008.

 

unikke_visitors_gad-dk.gif

 

GAD har uovervindelige leverance-problemer
Så noget tyder på at man hos GAD har haft uovervindelige leverance-problemer i snart et års tid. Og at den større omlægning af forretningen åbentbart er af gigantisk omfang. 

Hvad er egentlig meningen?
Som onlinekøbmand, er min første tanke: Hvorfor ikke bare tage imod ordrerne og f.eks. ekspedere dem videre gennem partneren Bog & Idé og således service såvel nye kunder som fastholde gamle kunder. Så ville alle være glade… Penge i kassen og kunderne får bøgerne.

Købte bogen hos konkurrenten
Nu stod jeg selv og ville købe en bog på Nettet. Som forbruger gør jeg bare som alle andre – køber Buyology hos konkurrenten. GAD skriver godt nok – “Vi takker for din interesse og håber at se dig som kunde på gad.dk igen”. Tjaaa, I spildte min (og andres tid) – så “nej tak” – det bliver ikke aktuelt.

Hvordan mon Amazon.com ville gøre
Gad vide om Amazon.com også bare slukker serverne og lader online-kunder være online-kunder, når logistikken bag ikke lige kører. Ja, det er i det hele taget pudsigt at se en onlineboghandel og webshop være lukket ned over så lang tid: Et helt års nedetid – måske er det Danmarksrekord i nedetid? 

Danmarks-rekord i nedetid – er gad.dk en online saga blot
Hvad motiverne er – kan jeg jo kun gætte på. Normalt mangler jeg ikke mulige forklaringer, men for en gangs skyld har jeg faktisk ikke noget bud på hvorfor et af Danmarks største forlag (ved ikke om de er de største) og boghandelskæder har en webshop på Nettet, der er lukket. Meget tyder på at gad.dk er en online saga blot, men nåede at have Danmarksrekord i nedetid.

Dette indlæg blev udgivet i Ehandel / Ecommerce. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>