Giv Google relevant manipulation & kunstig åndedræt

Jeg har lige kommenteret en klassisk sort/hvid journalisthistorie på Computerworld, der handler om man kan stole på Googles søgeresultater? Til det brug, har Computerworld sat Peter Friis fra Google Danmark og Mr. SEO Thomas Rosenstand overfor hinanden i den varme Search-stol. Det er, som vi skal forvente.

  • Peter Friss siger “Jada, stol I bare på os” (selvom vi er en privat medievirksomhed)
  • Thomas Rosenstand “Nejda, Google er ikke hele sandheden”

Samlet set løber Thomas Rosenstand af med sejren. Men hvilken “sejr” – for modparten står – ærlig talt – ikke særlig stærkt i sin argumentation.

Derfor er Google troværdig, siger Friss
For Peter Friss hæger ved, at Google jagter amoralske elementer: “Folk risikerer jo bare at blive afsløret af vores søgerobotter og search quality team, som undersøger den slags”. Det har han jo ret i. Og engang imellem løfter Google da også fingeren højt, går i medierne og smider en stor virksomhed/et kendt brand på porten, fordi man for åbentlyst har forbrudt sig mod Google retningslinier.

En tilfredshedundersøgelse ville måske hjælpe
Jeg havde ønsket, at Peter Friss måske havde taget fat i, hvor godt og troværdigt man reelt set mestrer øvelsen at levere relevante resultater og fremviste nogle tilfredshedsundersøgelser. For det er jo lidt en sludder for en sladder vi bliver præsenteret for fra Google og Peter Friss’ side. Som repræsentant for en stor medievirksomhed burde der falde mere konkret dokumentation og argumentation, udover at Google har et “Search Quality Team”. Det er jo som at sætte ræven til at vogte høns. Jeg kan jo også bare påstå, at mit website er “brugervenligt” (hvad det iøvrigt langtfra er, men det er en anden snak!).

Kunstig åndedræt til “banker” på Google
Vi får så ikke nogen tungtvejende argumenter fra Peter Friss, så her er et lille relevant eksempel, som viser Google’s udfordring, når jeg som forbruger vil skifte bank (som mange sikkert overvejer pga. finanskrisen) og søger på “banker” i Google.

relevant_manipulation

Ingen almindelig bank at finde
På nær kortresultaterne, er der ikke én eneste almindelig bank at finde i de organiske resultater på side 1 på Google. Betyder det så, at bankerne som Nordea, Jyske Bank, Arbejdernes Landsbank, Lån&Spar Bank, Sydbank, Andelskassen m.fl. er forsvundet fra jordens overflade. Mon dog… Er et søgeresultat af denne type lig med god kvalitet og repræsentativt, når man vil finde nogle banker. Er det en troværdig fremstilling af virkeligheden? Nejda, det er Google’s virkelighed…

Google’s monopol forpligter
Når man opnår monopolistisk status, som Google har gjort det i Danmark på Search og i mange andre lande forpligter det etisk og konkret – også selvom situationen er den, at man er den “mindst ringe” i klassen af søgemaskiner.

Relevant manipulation er kunstigt åndedræt til Google
Som privat medievirksomhed er man ikke længere en netdemokratisk organisation og derfor må Google ud af busken og definere, hvad de anser for at være troværdigt og repræsentativt. Indtil det sker og kvaliteten forbedres vil der være masser af arbejde til søgemaskineeksperterne for at få virkeligheden til at passe til Google’s opfattelse af virkeligheden. Og ja, det kan kræve lidt relevant manipulation at vi giver Google kunstigt åndedræt i ny og næ. 

Læs om Google’s troværdighed på Computerworld og om man kan stole på Googles søgeresultater?

Dette indlæg blev udgivet i Google, Søgemaskineoptimering (SEO). Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Giv Google relevant manipulation & kunstig åndedræt

  1. Paw Hellegaard skriver:

    Yderst interessant indlæg..

    Og et godt eksempel du har fundet frem.

  2. Henrik Hansen skriver:

    Hej Paw

    Velkommen forbi og tak for kommentaren! Måske nok et lidt søgt eksempel på en SERP fra Google, men eksemplets magt talte mest ;-)

    Henrik

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>