Google Street View: Google fotograferer Aalborg netop nu

Google er netop spottet i Aalborg for at fotografere vejene i gadeniveau til Google Street View.

Google Street View er en del af Google Maps, hvor Street View er det højeste zoomniveau i Google Maps. Man har i lang tid kunnet se mange af verdens støste byer i gadeniveau. I april forlød det fra Google, at man kun ville filme København, Århus og Odense, men nu er turen så altså også kommet til at fotografere Aalborg til Google Maps i gadeniveau.

Google set i Scheelsminde, Aalborg
Onsdag d. 15. juli blev Google’s bil i Aalborg blev set kørende på Over Kæret ved Kærby, hvorpå Google kørte ned af Stjernevej i Scheelsminde-kvarteret, hvor jeg bor.


Vis Google Steet View i Aalborg på et større kort

Jeg ville gerne have haft et billede af Googles røde bil og fotoudstyret på taget. Desværre skulle sønnike nå toget til Blå Sommer. Til gengæld har andre fået billeder af Googles foto-biler.

Google’s kamera-bil
Fotograferingen sker med et særligt udstyr på toppen af en en almindelig bil. Bilen Google fotograferer fra i Aalborg er rød ligesom denne herunder, der blev fanget af Tobias i april 2009, mens Google var i København.

street_view_red_car_denmark

Kommer nyheden i Nordjyske?
Skæbnen ville, at jeg 20 minutter efter at have set Google-bilen, rendte ind i en fotograf fra Nordjyske på banegården. I april omtalte Nordjyske, at Google ville fotografere København, Århus og Odense, men altså ikke Aalborg. Så jeg tænkte, at det da måtte være en aktuel nyhed – ja, endda specielt en nyhed der havde med billeder at gøre og særdeles relevant for læserne i Aalborg – når nu Google kommer til Aalborg alligevel. Fotografens interesse var mildest talt på det jævne og jeg tvivler på at Nordjyske nævner det… Men så er de da varskoet!

Panorama-billeder kommer på Google Maps
Kamera-billeder fotografere i ca. 2,5 meters højde i flere vinkler med ca. 10 meters mellemrum. Billederne bearbejdes, så det samlede resultat minder om en film hvor man kan bevæge sig i gadeniveau og se 360° horisontalt og 290° vertikalt. Det tager som regel flere måneder fra et billede er taget til det vises på Google Maps.

Prøv selv Street View og se Colosseum i Rom

street_view_colosseum_rom

Mere om

  • Street View i Danmark (på dansk)
  • Google Street View på Google.com

    Ser du selv Google-bilen, så skriv en kommentar :-)

  • Dette indlæg blev udgivet i Google. Bogmærk permalinket.

    6 kommentarer til Google Street View: Google fotograferer Aalborg netop nu

    1. lars skriver:

      Bilen har været i Aalborg siden i Mandags hvor jeg så den på Vesterbro.

    2. Henrik Hansen skriver:

      Iflg. henvendelser, bl.a. via Facebook, er bilen også spottet

      Onsdag d. 8. juli: Nytorv
      Mandag d. 13. juli: Regionshuset
      Tirsdag d. 14. juli: Vestbyen, Stadion

      Så Google’s Street View-bil har altså filmet Aalborg i en god uges tid nu!

    3. Christoffer Veng skriver:

      Jeg så Google’s bil ved middagstid onsdag d. 8. juli, hvor jeg så deres kamera futte forbi ude på gaden. Jeg nåede at snuppe lidt billeder, før de kørte videre.

      Veng

    4. Henrik skriver:

      Google bilen er tidligere idag, mandag d. 27 Juli, ankommet til Fredericia, hvor jeg håber den også vil filme:D

    5. Jesper Pedersen skriver:

      Jeg har spottet den i Rosenfeldtparken i Nørresundby og 2 dage senere i City Syd.

    6. Henrik Fosgerau skriver:

      Jeg så en Google-bil der minder meget om (eller er magen til) den på fotoet.
      Bilen kørte på en mindre vej mellem to landsbyer lidt nord for Varde tirsdag d. 4. august 2009.
      Jeg så bilen her:
      http://maps.google.com/maps?f=q&source=s_q&hl=da&q=6800,+Tingh%C3%B8j,+Danmark&sll=37.0625,-95.677068&sspn=65.263254,135.263672&ie=UTF8&cd=1&geocode=FfRUUQMdRDWBAA&split=0&z=15

    Skriv et svar

    Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

    Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>