Jyskebank.tv 500.000 klik – eller var det kun 22000?

I gårsdagens metroXpress kører en succes-histore om Jyske Bank TV, hvor vi kan læse:

  • Krisen gør bank-tv populært
  • Jyske Bank udvider sin nye tv-kanal på nettet
  • 500.000 klikker ind hver uge

Der stod “klikker” i artiklen. Nå, de mener jo selvfølgelig antal besøgende, der klikker ind hver uge. Så http://www.jyskebank.tv/ har altså 500000 besøgende den første uge, tænker man som læser. Se evt. artiklen, Krisen gør bank-tv populært i metroXpress

Måske i Danmarks Top 30
Det er ca. 70.000 om dagen og så er man faktisk i TOP 30 på www.fdim.dk’s liste over mest besøgte medier Internet Medier sammenlignet med seneste opgørelse (pt. uge 39).

Nr. 28 Bilbasen.dk, 527366 besøg
Nr. 29 Guloggratis.dk, 510250 besøg
Nr. 30 Sporten.dk, 502014 besøg
Nr. 31 Vman.dk, 459705 besøg
Nr. 32 Bilgalleri.dk, 421828 besøg

Det er imponerende at bryde igennem på Nettet på så kort tid og opnå en placering, det tager andre websites mange år om at opnå. Hvis det er situationen, så har jyskebank.tv skrevet dansk Net-historie på flere fronter.

500000 besøg er måske kun 22000 – forvirret?
Så godt her til. Men så vælter successen, for længere nede citeres funktionsleder Lasse Høgfeldt i Jyske Banks kommunikationsafdeling for “Vi har første uge haft 500.000 hits“. Aha, tænkte jeg så for så er det jo ikke den store bank-tv succes, som historien meldte.

Et hit er ikke et klik er ikke ét besøg – forvirret?
Indenfor webstatistik er et hit ikke et klik og et klik ikke automatisk lig med én besøgende. Et “hit” er hver eneste forespørgsel, der sendes til jyskebank.tv’s webserver for at samle en hel webside, som f.eks. forsiden. Internet Explorer fortæller at der er skal 24 filer til at samle én forside. Når man har 500000 hits á 24 filer bliver resultatet ca. 22000 sider. Det er jo et helt andet tal end de 500000, som historien bygger på.

MetroXpress skriver så

“Men hvorfor overhovedet gå til en bank for at få information? Når man nu kan få den så mange andre steder? 

Lasse Høgfeldt mener, at det skyldes Jyske Banks troværdighed.”

En fjer og de 10 høns
Derfor kan en virksomhed som en bank, der lever af korrekte tal og korrekt formidling af resultater, naturligvis ikke være kilde til en sådan uklarhed. Så på et tidspunkt bekræftes én af de 2 muligheder formentlig:

  • Jyske Bank TV talte rigtigt og mente 500000 klik om ugen (underforstået 500000 brugere).
  • Jyske Bank TV talte rigtigt og mente 500000 hits (ca. 22000 “klik”) om ugen, mens metroXpress skrev det som klik/antal besøg

Uanset tallene og antal besøg har Jyske Bank skrivet historie med deres tiltag og de har ramt rigtigt pga. finanskrisen og den store interesse det helt naturligt har medført for vores økonomi.

Google Analytics har svaret på side 1 
Jeg har kigget lidt i koden for jyskebank.tv og kan se, at de har Google Analytics på websitet. På første side i Google Analytics kan man se en grafik, der viser hvor mange besøg, der har været på websitet. Det er den grafik Jyske Bank mangler at offentliggøre for at bekræfte om vi har

  • en succeshistorie af de store eller
  • en fjer, der blev til 10 høns.

Udover spaltepladsen her i bloggen er jeg naturligvis til rådighed kvit og frit for Jyske Bank, hvis de skulle få behov for at finde de rette grafer i Google Analytics på første side.

Det tager kun 5 minutter
Det tager kun 5 minutter, selvom Jyske Banks Lasse Høgfeldt er citeret for at sige: “Nu mangler vi at analysere, præcis hvad de ser, og hvor længe de bliver på sitet”. Det lyder som en kæmpeopgave, men det står også på første side 1 i Google Analytics. Der skal bare logges ind…

Troværdigheden sættes i spil
Jeg håber selvfølglig, at succeshistorien baserer sig på de 500000 besøgende og at jeg proaktivt kan hjælpe til at medier og virksomheder fremover anvender rette begreber, så virksomhedens troværdighed ikke sættes i spil på grund af simple misforståelser.

Dette indlæg blev udgivet i Webstatistik. Bogmærk permalinket.

11 kommentarer til Jyskebank.tv 500.000 klik – eller var det kun 22000?

  1. Ifølge Google Trends for websites har jyskebank.tv omkring 15.000 unikke besøgende om dagen – altså godt 100.000 på en uge.

    Det er måske ikke en helt pålidelig kilde, men sidst jeg tjekkede, ramte den faktisk tæt på FDIMs tal.

    En anden ting er, at indslagene fra jyskebank.tv kan indlejres på blogs og sendes med e-mail, så der kan være temmelig mange seere, der aldrig kommer på webstedet.

    Et websted som jyskebank.tv bør nok slet ikke måles på antallet af besøgende. De gør jo netop meget for at få indholdet ud i stedet for at lokke besøgende til.

    Men det kunne da være spændende at få nogle reelle tal.

  2. Min gode kollega Lasse Høgfeldt arbejder ikke med webstatistik til daglig, så derfor kom han til at bruge ordet ‘hits’. Noget tyder på, at journalisten Susanne Sayers heller ikke har webanalyser liggende på natbordet, for hun har af egen drift oversat begrebet ‘hits’ til det lige så forkerte ‘klikker ind’…

    Fakta er, at jyskebank.tv i løbet af den første uge havde 500.000 såkaldte ‘videostarter’ – et tal, der stammer fra vores video-CMS. Jeg kan supplere med, at vi ifølge Google Analytics har haft 133.470 besøg (‘visits’) i løbet af den seneste uge.

    Per Esmann Jensen
    Funktionsleder web, Jyske Bank

  3. hh skriver:

    Hej Per

    Tak for din informative uddybning omkring trafikken og antal besøg på jyskebank.tv.

    Ja, – jeg tillod mig at drille jer lidt – for selvfølgelig har I styr på disse tal. Alt andet ville have undret mig.

    Trods tal-forvirringen er 0,5 mio. videostarter stadig en imponerende succes og som jeg har skrevet i en blog hos Hannu Vangsgaard, så kan jeres succesfulde case meget vel ende i fagbøgerne.

    Mvh. Henrik Hansen

    PS: Med dig ved Lasse Høgfeldt’s side har han da al den information, han har brug for, når successen skal formidles…

  4. hh skriver:

    Søren, – det er iøvrigt interessant, så tæt tallet du har fundet for trafik på http://www.jyskebank.tv er på det tal som Per Esmann Jensen oplyser.

    Samt en glimrende iagttagelse, at du har fundet god overensstemmesle mellem Google-tallet og FDIM’s webstatistik-tal.

    Det vil jeg da kigge nærmere på!

    Mvh. Henrik

  5. Mads skriver:

    En faktor kunne måske være at alle os Jyske Bank-kunder automatisk ledes over på http://www.jyskebank.tv hver gang vi logger af netbank ;)

  6. Henrik Hansen skriver:

    Hej Mads

    Ja, det har der også været lidt skriverier om andre steder – det booster såvel besøgstallet som antal videostarts. Måske ikke det mest elegante trick – man kunne jo blot tilbyde brugeren muligheden, fremfor at redirecte… Det ville være i god usability-ånd at vise kunderespekt af den type.

    Det ændrer nu næppe ved at relevant web-tv er blevet en faktor man skal regne med – bl.a. fordi privates netværk/internetopkoblinger er så kraftige så de kan bære trafikken.

    Det ændrer heller ikke ved at Jyske Bank er et pengeinstitut, der har en helt naturlig interesse i at positionere sig ift. øvrige banker. Og har et ønske om at blive hørt og set – ikke mindst, når man nu har en nyhedskanal at holde kørende.

    Iflg. Google Trends tyder meget på, at det nu er blevet hverdag for tv-stationen med trafiktal, der ca. er halveret ift. opstarten.

    Mvh. Henrik

  7. Claus Hansen skriver:

    Denne rapport taler vist for sig selv!
    Se især analysen som afslører JB-tvs useriøste tilgang.

    http://diggy.ruc.dk/bitstream/1800/3887/1/Jyske%20Bank%20TV.pdf

  8. Henrik Hansen skriver:

    Hej Claus

    Tak for bidraget – den rapport har jeg ikke bemærket før nu! Umiddelbart overrasker analysen mig ikke så meget – det er vel som man kan forvente, når en privat virksomhed ank agerer TV uden reelt at være mediet…

    Jeg har iøvrigt ikke fundet ordet “useriøs” i den pågældende rapport om Jyske Bank TV, men du er velkommen til at uddybe eller evt. finde et citatet, som du mener er dækkende.

    Mvh. Henrik

  9. Pingback: ebst.dk kan deres webstatistisk-snak: “12.000 unikke brugere i timen” | Internet KnowHow

  10. Pingback: Mads Gorm Larsen

  11. Pingback: Ritzau og TV2 i selvsving på Michael Jackson-webstatistik | Internet KnowHow

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>