Kursus: Avanceret søgemaskineoptimering

Mere avanceret søgemaskineoptimering, mere hands-on, mere SEO-teknik, mere kode og endnu mere “best practice”.

Det sagde deltagerne efter vinterens velbesøgte og roste foredrag om søgemaskineoptimering. Nu kører high level SEO-roadshow part I & II for dem, der bare ikke kan få avanceret søgemaskineoptimering nok … 

SEO i praksis
Første foredrag om søgemaskineoptimering (SEO) tog afsæt i at blive synlige i toppen af Google ved at forstå søgemaskinen og respektere dens krav. Nu går vi skridtet videre og viser hvordan søgemaskineoptimering udføres i praksis og gør det rigtigt fra start, så det bliver integreret i webløsningen. Samt – underviser med udgangspunkt i deltagernes egne løsninger.

SEO-teknik og tools
Denne gang starter vi på server-niveau (DNS/IP), bygger kode, opbygger tekster (bl.a. med afsæt i databasen) og håndterer link og linkstruktur. Samt berører opsætning af mål og brug af statistik- og rapporteringsværktøjer, herunder Google Analytics og logfilsanalyse.

Derfor skal vi skal billedligt talt en tur ud til serverne og en tur omkring DNS, som virkelig kan skade en SEO-løsning og IP-numrenes indflydelse, herunder GeoIp. Vi gennemgår opbygning af tekster, som er mere end almindeligt søgemaskinevenlige dvs. både keyworddensity og LSI-orientering (LSI er Googles patent, som afdækker sprogets matematik). Vi gennemgår både løsninger for det lille og store informationssite samt ehandels-løsninger, herunder hvordan der optimeres til 1, 2, 3 eller flere ord/søgefraser. Uden links, intet liv – så det behandles også – ligesom tracking er et must. Og selvfølgelig synlighedsmålinger og brugen af andre Tools efter behov.

Kursuslokale med PC’ere
Vi forsøger at finde lokaler med PC’ere, så deltagerne selv kan “rode” med tingene undervejs og gøre egne erfaringer. 

Begrænset deltagerantal til part I & II
Søgemaskineoptimeret er et stort emne. Så sammen med PROSA har vi delt det ud på 2 aftenener. Af hensyn til udbyttet har vi endvidere begrænset deltagerantallet til 10 personer.

Tilmelding til hands-on SEO-roadshow hos PROSA
Det er gratis for PROSA’s medlemmer, mens ikke-medlemmer betaler et mindre gebyr. Tilmelding hos PROSA her.

Alle dage kl. 17-21.

 

BEMÆRK
Af hensyn til aktualitet og fælles udbytte skal alle deltagere oplyse en konkret web-løsning, som man arbejder med til Henrik Hansen hh ( at ) abilitor.dk.

Tidligere SEO-kurser
Her finder du info om de tidligere og mere generelle kurser i søgemaskineoptimering.

Dette indlæg blev udgivet i Søgemaskineoptimering (SEO). Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>