PBS’s domænejagt på Nets.dk: Dårlig sag

PBS kræver ejendomsret til et navn og domæne Nets.dk selvom det har været i brug i ca. 10 år af en mindre sjællandsk virksomhed. I øjeblikket truer PBS virksomhedens ejer Sten Axelsen med bål og brand og advokater fra www.bechbruun.com. Manøvren gør PBS til potentiel varemærkehaj / domænehaj. Heldigvis for Sten Axelsens holder PBS’s trusler næppe i retten. Nets har været anvendt i mere end 10 år og er derfor beskyttet af varemærkelovens afsnit om “ibrugtagelse”.

PBS er fornylig fusioneret med norske BBS og hedder nu Nets. Det mener man ihvertfald hos www.pbs.dk flankeret af advokatfirmaet Bech-Bruun. Det kan undre, hvordan man hos PBS kommer frem til at man kan kalde sig Nets, som andre allerede har heddet i mere end 10 år.

Meget peger på, at PBS har gjort regning uden vært og basalt set en rigtig dårlig sag, fordi de åbentbart ikke kender lovens bogstav om varemærker og varemærkeregistrering eller det man efter lovens bogstav kalder “Stiftelse af varemærkeret”.

Sådan siger loven om varemærker
Det fremgår af varemærkelovens paragraf 3 at

Varemærkeret kan stiftes enten

1) ved registrering af et varemærke i overensstemmelse med reglerne i denne lov for de varer eller tjenesteydelser, som registreringen omfatter, eller

2) ved ibrugtagning af et varemærke her i landet for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er taget i brug, og for hvilke det vedvarende anvendes.

Er Nets mon taget i brug?
Nets er muligvis ikke registreret, men så er spørgsmålet om Nets er taget i brug og kan hører under stk. 2 “ibrugtagning” .

Netnationen.dk om Nets.dk – 10,5 år gammelt
Af en søgningen på Netnationen vedr. domænet www.nets.dk fremgår det at “Domænenavnet nets.dk er registreret d. 15 marts 2000 og har dermed været aktivt i 10.51 år.” Se evt. http://netnationen.dk/nets.dk/

Nets er ejet af Sten Kristian Axelsen igennem samtlige 10,5 år
Kigger man hos DK-hostmaster kan man ved en simpel søgning konstatere følgende

Domain: nets.dk
DNS: nets.dk
Registered: 2000-03-15
Expires: 2011-03-31
Registration period: 1 year
VID: no
Status: Active

Registrant
Handle: SA3089-DK
Name: Sten Kristian Axelsen

Det fremgår altså vha. et simpel opslag hos DK-hostmaster at Nets.dk har været ejet af sammen ejer siden 2000-03-15. Kigger man lidt på hvor domænet rent historisk placerer sig, så har det således været registreret af samme ejer i 10 ud af de 14 år, som DK-hostmaster gør op her, https://www.dk-hostmaster.dk/presse/statistik/antal-registrerede-domaener/

Hvornår var der indhold på www.nets.dk?
Logo for Nets.dkSlår man op på web.archive.org kan det konstateres at Sten Axelsen ihvertfald er aktiv med sit firma d. 2. marts 2001, hvor firmaet kaldes Nets Webdesign. Logoet ses her til højre. Senest d. 9. aug. 2003 er navnet forkortet til Nets.dk. På forsiden skrives der:

nets.dk tilbyder både at lave hjemmesider og hoste dem til rimelige priser. Vore kunder er udelukkende mindre virksomheder.

Det er pr. dags dato mere end 7 år siden. Disse opslag kan ses her http://web.archive.org/web/*/http://www.nets.dk.

Hvad siger CVR.dk?
Hos CVR kan det konstateres at virksomheden NETS WEB DESIGN V/STEN KRISTIAN AXELSEN med Cvr-nr: 21956872 har startdato: 01.07.1999 og er ophørt 31.07.2009. Nets har således været en del af Sten Kristian Axelsens aktive virksomheds navn i mere end 10 år og været i brug siden 1999.

Hvad siger ejeren af Nets?
På Nets.dk skriver Sten Kristian Axelsen at “Nets Webdesign er startet i begyndelsen af 90′erne”.

ER PBS i god eller i ond tro?
www.computerworld.dk skriver at “Allerede i 2007 blev PBS advaret af Patent- og Varemærkestyrelsen om, at der fandtes en webdesigner, der benyttede navnet Nets.” Med andre ord kendte PBS nets.dk-ejeren og hans varemærke allerede i 2007. Når man så forsøger at gøre krav på selvsamme navn bagefter – er man så i god eller ond tro hos PBS. Det vil jeg lade læseren selv vurdere…

Det store juridiske spørgsmål til PBS: Er navnet Nets taget i brug?
Det store spørgsmål til PBS og advokatfirmaet Bech-Bruun, www.bechbruun.com, som iflg. Sten Kristian Axelsen er “pudset på” ham:

  • Har navnet Nets været eller
  • IKKE været ibrugtaget de sidste 10 år

- og hører det ikke under “Stiftelse af varemærkeret” og “ibrugtagning”. Alle de kilder, der er umiddelbart tilgængelige på Nettet bekræfter at Nets har været anvendt som varemærke og domæne i ca. 10 år:

  • cvr.dk med firmanavnets registrering
  • dk-hostmaster.dk med domænets registrering
  • archive.org med indhold på domænet

Logik for burhøns
Undertegnede er ikke jurist, men umiddelbart virker det som logik for burhøns at PBS og advokaterne hos bechbruun.com har en rigtig dårlig sag, når de fremlægger den for Klagenævnet for domænenavne. Men det er jo ikke sikkert at selv burhøns eller undertegnede forstår sig på simpel logik. Forhåbentligt kan juristerne i klagenævnet gøre rede for logikken eller mangel på samme og anvise PBS den rette vej…

Jeg synes jo unægteligt, at der ser ud til at Nets har været ibrugtaget i ca. 10 år. Gad vide hvordan man kommer frem til andet hos PBS?

Dette indlæg blev udgivet i Afsætning & branding og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

En kommentar til PBS’s domænejagt på Nets.dk: Dårlig sag

  1. Pingback: PBS skader 35 års image med domænesag | Internet KnowHow

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>