Søgemaskiner spionerer siger DR 2

Så sprang bomben i primetime hos DR 2: Søgemaskiner spionerer og målretter annoncerne til brugerne.

Vi tager den lige engang til for Prins Knud: “målretter annoncerne til brugerne”. Dvs. at nu har nogle af Danmarks formentlig dygtigste research’ere og journalister fundet ud af hvad forretningsmodellen hos søgemaskiner som Google, Yahoo og MSN går ud på og hvorfor det er så effektivt: Nemlig at man leverer relevans – ofte på højt niveau.

Man har ovenikøbet fundet ud af, at det er spionage at vise brugerne den mest relevante annonce. Jeg kan da ikke lade være med at tænke – gad vide om det er sådan fat, at den almindelige journalist ikke tænker i relevans. Men selvfølgelig – det gør man da.

Ind med Facebook og Itunes
Som konkrete eksempler trækkes Facebook og Itunes evne til at aflæse at du som bruger sidder i Danmark og viser et banner fra BonaParte. Ikke et ord om nogle af Facebooks endnu snedigere tricks via tjenesten “Beacon”, som for ca. 3 mdr. siden gav dem så mange brugertæsk at Facebook-grundlæggeren Mark Zuckerberg i sin blog endte med at trække trackingen tilbage og ydmygt takke for de mange tæsk. Eller at Google kigger på dit IP-nummer for at levere et godt “local search”-bud. Eller hvad der sker i Gmailens Adwords eller Google Toolbaren.

Ukendt ekspert i search marketing
Som ekspert har man så en Jan Køhler fra Relationshuset, som skulle viden en del om relationsmarkedsføring. Never heard of him efter mine ca. 20 år indenfor marketing og små 10 år indenfor ”search marketing”. Det blev jo også blot til en sludder med værten og til sidst undres man over, hvordan de kom frem til “spionage”.

Men det er altså spionage
Helt ærlig, så er det skisme da et langt større problem når en enkelt søgemaskine opnår en dominans, der nærmer sig monopol. Ja, i udsendelse kommer man endda frem til at Google har 75% i Norden. Sikkert – men langt højere i vise andre meget store europæiske markeder. 

Det er da et problem og usundt – ja, Google er trods sine demokratiske pricipper vel efterhånden det nærmeste vi kommer en “big-brother” – både mht. data de ligger inde med og den gigantiske regnekapacitet som gør at de faktisk kan regne på alle de data.

 Gad vide hvorfor det ikke var historien…

Dette indlæg blev udgivet i Google, Search Marketing. Bogmærk permalinket.

7 kommentarer til Søgemaskiner spionerer siger DR 2

  1. Anders Saugstrup skriver:

    Utrolig afsløring af DR2! ;-) Man skal ikke spekulere for meget over hvad der ligger bag den slags IT reportager. Det ligner ofte vennetjenester til folk som savner at få on air time. Tænk bare på historien fra Erhvervsbladet for nylig.

  2. hh skriver:

    Enig, men omvendt er det jo meningsdannede, så lidt faktuelt info skalder da ikke, synes jeg

    Men hvad er det iøvrigt for en historie i Erhvervsbladet?

  3. Lars Bachmann skriver:

    Fantastisk journalistik ;)

    Jeg tror det er denne historie på Ehvervsbladet Anders henviser til:
    http://www.erhvervsbladet.dk/article/20080308/news04/80307071/

  4. Vi ser jo disse historier igen og igen. Det får mig til at tænke lidt over resten af det, medierne serverer for os. Er det af lige så uartigt elendig kvalitet?

    Vi, der arbejder professionelt med søgemaskinerne og online markedsføring, ved, at det er noget vrøvl, DR2 fortæller. Og at artiklen, som Anders henviser til i Erhvervsbladet, var så elendig, at den burde indkassere en pris. Men det ved flertallet ikke. Og der er mange emner, jeg ikke ved noget videre om og derfor må forlade mig på mediernes troværdighed. Men kan jeg det?

    Det er tæt på at være en skamplet på faget, at der researches så dårligt, og at journalisterne ikke dobbelttjekker deres kilder. Men lærerigt…Meget!

  5. Ja, det er tankevækkende!

    Kender lidt til faget indefra og har selv været en del af mediecirkus’et, men jeg rystes alligevel…. og hvad værre er, faget graver sin egen grav.

    Men det er måske som det skal være, for nu kan alle komme til orde, bl.a. i Nettets folkevogn, bloggen – så uanset hvad, så er mediernes værdi som monopolistiske meningsdannere nok ved at være definitivt ovre.

    Sådan har det måske været længe, men jeg så da helst – og forventer inderst inde – et vist niveau.

    - men OK, det var jo også kun på DR 2 og ikke TV 3 ;-)

  6. hh skriver:

    Iøvrigt velkommen til Anders og Lars – og tak for hjælpen med henvisniger!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>